<$BlogRSDUrl$>

torsdag, december 14


Man bliver suget ind i internettet. There is no escape.



torsdag, august 3


LES CHIENS SECRETS - HUMANITÉ 





tirsdag, august 1

Søsteren til en dræbt israelsk soldat
gør honnør ved begravelsen



onsdag, juli 19


Fra Dansk Biografisk Leksikon, J. H. Schultz Forlag MCMXXXVIII

Mariane Caroline Charlotte (opr. Kaldenavn Caroline), 1821—76, Kronprinsesse. F. 10. Jan. 1821 i Neu Strelitz, d. 1. Juni 1876 sst., begr. i Mirrow. Forældre: Storhertug af Mecklenburg-Strelitz Georg Frederik Carl Joseph (1779—1860) og Marie Vilhelmine af Hessen-Kassel (1796—1860). Gift 10. Juni 1841 i Neu Strelitz med Kronprins Frederik, senere Kong Frederik VVI. (s. d.). Ægteskabet opløst 1846.
Som Modvægt mod Louise Rasmussens, den senere Grevinde Danners, stigende Magt over Kronprins Frederik søgte Kong Christian VIII. at faa sin Søn standsmæssigt gift og overdrog Grev Frederik Ditlev Reventlow det delikate Hverv at skaffe ham en Brud. Opmærksomheden henledtes paa den tyveaarige Prinsesse M., hvis Moder var Søster til Landgreve Vilhelm af Hessen, Kongens Svoger. Man tog ikke psykologiske Hensyn: Den unge uerfarne Dame blev en Brik i det politiske Spil, hvis Hovedformaal, ikke mindst over for Slesvigholstenerne, var at sikre den mandlige Arevfølge. Christian Winther sendtes til Neu Strelitz for at lære hende Dansk, og den letbevægelige Digter undgik ikke at blive forelsket i hendes sarte Nydelighed; han kaldte hende »en fin, hvis, ikke skøn, men yndig Perle«. Indtoget i Kbh., som Maleren C. Balsgaard har foreviget, fandt Sted 22. Juni 1841 under stor Højtidelighed; bl.a. skrev Henrik Hertz sit romantiske Skuespil »Svanehammen« til Festforestillingen i Det kgl. Teater. De nygiftes Residens blev hovedsagelig henlagt til Fyn, hvor Kronprinsen var Guvernør, men de to vigtige Opgaver, der forelaa, lykkedes det ikke den unge Pinsesse at løse: hun skulde brineg Ro i sin Gemals uligevægtige Sind og føde Landet en Tronarving. Hendes »blegrosenfarvede« Væsen, hele hendes sensible Fremtræden, der var præget af et let bevægeligt Nerveliv, passede saa slet som muligt til Kronprinsens robuste Natur, og Samlivet blev ulykkeligt for begge Parter. Hertil bidrog ikke mindst, at hans Forbindelse med Louise Rasmussen efter en kort Afbrydelse blev genoptaget, og at han over for sin Hustru betegnede hende som sin »Skytsengel«. I omtrent tre Aar udholdt Prinsesse M. sine Lidelser, men i Maj 1844 rejste hun, officielt af Helbredshensyn, til Forældrene i Neu Strelitz; Kronprinsen blev et Par Gange sendt ned for at hente hende tilbage, men Forsøgende mislykkedes; hun tiltroede, skrev Kongen, »sig ikke Sundhed og Legemsstyrke nok til at opfylde sin Bestemmelse«. 30. Sept. 1846 ophævedes Ægteskabet, og dermed var Banen fri for Louise Rasmussen. Prinsessen fik en aarlig Apanage paa 16000 Rdl. fra den danske Statskasse og levede stille Resten af sit Liv, ivrigt optaget af Velgørenhedsarbejde. Hendes Oplevelser i Danmark, som Chr. Winther et Aars Tid saa paa nært Hold, inspirerede ham til Skildringen af Kongeparret og Rhitra i »Hjortens Flugt«. »Hun var,« skrev Fru Heiberg, »en Kvinde, som hundrede andre, og dette var for lidt til at spille den Rolle, Historien havde tildelt hende«. — Maleri paa Rosenborg af J. S. Otto 1844, litograferet af F. Jantzen. Emailleret Miniature sst. Pastel paa Jægerspris. Portrætteret paa C. V. Balsgaards Malerier 1843 og 1845 af Indtoget i Kbh. 1841 (Rosenborg) og paa N. Henriques' Maleri 1842 af Fakkeltoget ved samme Lejlighed (Fr.borg) saavel som paa E. Lehmanns Litografi af Modtagelsen og paa Litografiet af Ridderspillet i Mecklenburg i Anledning af Formælingen. Litografi af Em. Bærentzen ca. 1842, af C. Bau, af E. Fortling efter et nu forsvundet Maleri af N. P. Holbech og fra Winckelmann & Söhne, Berlin.



mandag, maj 22


Det sker, at jeg (på forskellige måder) oplever pludselig opvågnen. Men pludselig opvågnen er ikke de rigtige ord for det, jeg fra tid til anden oplever. Jeg kan ligge på en seng på et hotelværelse. Der er mørkt. Jeg ligger og kigger op på loftet i mørket. Jeg tænker på forskellige ting. Jeg kunne godt tænke mig at komme til Canada en dag. Jeg forestiller mig, at Canada er et smukt sted med mange fornuftige mennesker. Gode mennesker nord for USA. Men jeg er ikke i Canada. Jeg er i Grækenland. Jeg er alene på min rejse. Jeg tænker på de foregående par dage. Og da det slår mig, at jeg ikke har opført mig ordentligt, bliver jeg utilpas. Jeg bliver faktisk meget utilpas. I dagevis har jeg tænkt dårlige tanker om de mennesker, jeg har mødt, set eller bare gået forbi. De fleste af dem har jeg bare set. Eller købt mad af. Ligefrem mødt har jeg vel kun en person. Hende burde jeg faktisk måske tænke dårligt om. Som den eneste. De andre har ikke rigtig givet mig anledning til at tænke dårligt om dem. Det er foregået per automatik. Jeg har ikke tænkt over det. Da jeg ligger på sengen i mørket, tænker jeg over det. Jeg får dårlig samvittighed. Helt oprigtig dårlig samvittighed. Længe. Jeg begynder at tænke på, at jeg må ændre mig. Jeg bliver nødt til at ændre på min dårlige opførsel. Jeg vil ikke længere tænke dårlige tanker. Det er uhøfligt. Jeg kender slet ikke de mennesker, jeg tænker dem om. Jeg vil omdanne mine dårlige tanker til gode. Jeg vil omdanne mine tanker om min dårlige opførsel til en bevidsthed om ikke at opføre mig dårligt. Jeg vil opføre mig godt. Jeg vil gerne være et godt menneske.



  Posted by Picasa



Jeg slår mig på alt i dag. Mest af alt hylder og borde. Jeg skriver et indlæg på min blog. Roser er røde. Jeg slår mig på hylder og borde. Jeg slog min ryg på en hylde. Jeg slog mit knæ på et bord. Det er på det nærmeste overspringshandlinger. Jeg sætter inerverende jazzmusik på for at komme i sving. I gang. Swing.



lørdag, april 22


Digte er fine.



mandag, januar 30


Svalbard




This page is powered by Blogger. Isn't yours?


Weblog Commenting by HaloScan.com

Site Meter