<$BlogRSDUrl$>

onsdag, juli 19


Fra Dansk Biografisk Leksikon, J. H. Schultz Forlag MCMXXXVIII

Mariane Caroline Charlotte (opr. Kaldenavn Caroline), 1821—76, Kronprinsesse. F. 10. Jan. 1821 i Neu Strelitz, d. 1. Juni 1876 sst., begr. i Mirrow. Forældre: Storhertug af Mecklenburg-Strelitz Georg Frederik Carl Joseph (1779—1860) og Marie Vilhelmine af Hessen-Kassel (1796—1860). Gift 10. Juni 1841 i Neu Strelitz med Kronprins Frederik, senere Kong Frederik VVI. (s. d.). Ægteskabet opløst 1846.
Som Modvægt mod Louise Rasmussens, den senere Grevinde Danners, stigende Magt over Kronprins Frederik søgte Kong Christian VIII. at faa sin Søn standsmæssigt gift og overdrog Grev Frederik Ditlev Reventlow det delikate Hverv at skaffe ham en Brud. Opmærksomheden henledtes paa den tyveaarige Prinsesse M., hvis Moder var Søster til Landgreve Vilhelm af Hessen, Kongens Svoger. Man tog ikke psykologiske Hensyn: Den unge uerfarne Dame blev en Brik i det politiske Spil, hvis Hovedformaal, ikke mindst over for Slesvigholstenerne, var at sikre den mandlige Arevfølge. Christian Winther sendtes til Neu Strelitz for at lære hende Dansk, og den letbevægelige Digter undgik ikke at blive forelsket i hendes sarte Nydelighed; han kaldte hende »en fin, hvis, ikke skøn, men yndig Perle«. Indtoget i Kbh., som Maleren C. Balsgaard har foreviget, fandt Sted 22. Juni 1841 under stor Højtidelighed; bl.a. skrev Henrik Hertz sit romantiske Skuespil »Svanehammen« til Festforestillingen i Det kgl. Teater. De nygiftes Residens blev hovedsagelig henlagt til Fyn, hvor Kronprinsen var Guvernør, men de to vigtige Opgaver, der forelaa, lykkedes det ikke den unge Pinsesse at løse: hun skulde brineg Ro i sin Gemals uligevægtige Sind og føde Landet en Tronarving. Hendes »blegrosenfarvede« Væsen, hele hendes sensible Fremtræden, der var præget af et let bevægeligt Nerveliv, passede saa slet som muligt til Kronprinsens robuste Natur, og Samlivet blev ulykkeligt for begge Parter. Hertil bidrog ikke mindst, at hans Forbindelse med Louise Rasmussen efter en kort Afbrydelse blev genoptaget, og at han over for sin Hustru betegnede hende som sin »Skytsengel«. I omtrent tre Aar udholdt Prinsesse M. sine Lidelser, men i Maj 1844 rejste hun, officielt af Helbredshensyn, til Forældrene i Neu Strelitz; Kronprinsen blev et Par Gange sendt ned for at hente hende tilbage, men Forsøgende mislykkedes; hun tiltroede, skrev Kongen, »sig ikke Sundhed og Legemsstyrke nok til at opfylde sin Bestemmelse«. 30. Sept. 1846 ophævedes Ægteskabet, og dermed var Banen fri for Louise Rasmussen. Prinsessen fik en aarlig Apanage paa 16000 Rdl. fra den danske Statskasse og levede stille Resten af sit Liv, ivrigt optaget af Velgørenhedsarbejde. Hendes Oplevelser i Danmark, som Chr. Winther et Aars Tid saa paa nært Hold, inspirerede ham til Skildringen af Kongeparret og Rhitra i »Hjortens Flugt«. »Hun var,« skrev Fru Heiberg, »en Kvinde, som hundrede andre, og dette var for lidt til at spille den Rolle, Historien havde tildelt hende«. — Maleri paa Rosenborg af J. S. Otto 1844, litograferet af F. Jantzen. Emailleret Miniature sst. Pastel paa Jægerspris. Portrætteret paa C. V. Balsgaards Malerier 1843 og 1845 af Indtoget i Kbh. 1841 (Rosenborg) og paa N. Henriques' Maleri 1842 af Fakkeltoget ved samme Lejlighed (Fr.borg) saavel som paa E. Lehmanns Litografi af Modtagelsen og paa Litografiet af Ridderspillet i Mecklenburg i Anledning af Formælingen. Litografi af Em. Bærentzen ca. 1842, af C. Bau, af E. Fortling efter et nu forsvundet Maleri af N. P. Holbech og fra Winckelmann & Söhne, Berlin.




This page is powered by Blogger. Isn't yours?


Weblog Commenting by HaloScan.com

Site Meter